>Indpisker: Nils Villemoes<

I erhvervslivet drejer det sig om at forene effektivitet og motivation. De fleste ledelsesteorier bevæger sig netop mellem de to poler, en opgave orienteret, hvor det er “performance” i bred forstand, der er i fokus, hævder Villemoes. Resultater og effektivitet. Den modsatte synsvinkel derimod tager afsæt i motivation, kommunikation og samarbejde. Ledere skal tage hensyn til begge aspekter, det er klart, men hvad er vigtigst? Effektivitet eller samarbejde? Hønen og ægget om igen! De to aspekter er til i kraft af hinanden.

Udfordringen består i at skabe en form for forstærkning, der så at sige opløser modsætningen ved at få det ene hensyn til at arbejde for det andet – og vice versa. I den sammenhæng har coaching ikke så lidt til fælles med en ledelsesteori, der var fremme i 70`erne. The Managerial Grid.

I det såkaldte ledelsesgitter optræder der to hensyn: dels er der opgaver, der skal løses, dels skal der tages hensyn til de mennesker, der skal løse opgaverne. En 9.9 - leder kan den kunst at få de to hensyn til at gå op i en højere enhed. Spørgsmålet er: hvordan? spørger Villemoes.

Svaret findes på sportspladsen! En god leder tænker og handler som en træner, står ved siden af dén person, der skal trænes, ikke over. Træneren er sparringsparter, dvs. støttepædagog og indpisker.

En forudsætning for at kunne praktisere denne vanskelige balance, er etableringen af en ligeværdig gensidighed mellem den, der er coach og den, der udsættes for coaching. En sådan ligeværdighed er som regel lettere at etablere i sportens verden end i erhvervslivet, fortæller Villemoes. En træner er ikke leder i samme forstand som en leder i en erhvervsvirksomhed. Men det betyder ikke, at begrebet ikke kan anvendes! Det skal blot tilpasses de ændrede omstændigheder. Sportens verden og erhvervslivet ligner i høj grad hinanden! Begge steder gælder det om at vinde. Undertiden for enhver pris!

I sin værktøjskasse har coachen en såkaldt værdsættende spørgeteknik: Appreciative Inquiery. Det bemærkes, at en coach aldrig stiller et spørgsmål, en coach spørger ind til en person i stedet for. I den formulering ligger der en værdsættende, lyttende forståelse, som er selve forudsætningen for, at coaching fører til det ønskede resultat.

Coaching er som sagt ikke et værktøj, snarere en filosofi udviklet for flere tusinde år siden af de græske filosoffer, oplyser Villemoes. Sokrates var efter sigende en af de første. Derefter kom Aristoteles. Han var coach for selveste Alexander den Store.

Relaterede sider:

Arbetsförmågadepression
Barndommens gade
Barneslikjagt
Designstressphase
Firmamusikfester
Fjernsynsbarnkontrol
Gensynssanger - Richard Ragnvald
Harmoniglad folkemusik
Jurymedlemspop
Lederærlighed
Matriarkatet som samfundssystem
Musikkorpsartister
Nedepåjordengospel
Nodelån - klassisk musik
Ordløst guitarsamarbejde
Prestationsångestföreläsning
Seminarierevyskuespiller
Selv-realiseringsuksess
Social institutionsmekanisme
Solisteksperiment
Stresssignal föreläsning
Trompetkyrkankonserter
Ungdomsrådsmobbepolitik
Vitser - Dario Campeotto